Mine heste​

Flicka​ f. 1997 

Oldeborger/araber blanding, 160cm, hoppe.

Flicka står opstaldet hjemme hos os selv, hvor hun nyder tilværelsen i en lille, harmonisk flok. Hun er trænet i klassisk/akademisk-inspireret dressur siden 2009, og det er sammen med hende jeg har lært det mest grundlæggende indenfor hestetræning. Flicka er brugt både til jordarbejde, ridning, tricks, longering osv. Flicka bruges næsten udelukkende af mig selv, men har da også givet en del gode ture til venner og familie igennem årene. Hun er desuden mor til flokkens sidst-tilkomne, Mr. Moonwalk.​

Shrek f. 2002

Blandingspony, 125cm, vallak.

Shrek har sin daglige gange på Horse in Harmony rideskolen, hvor han primært trænes af mig, men også indgår i den daglige undervisning. Shrek er en meget kærlig og omsorgsfuld pony, som passer utrolig godt på hans rytter i alle henseelser. Han bruges primært til forskelligt jordarbejde, b.la. agility, tricks, arbejde i lange liner osv. Han har desuden fået den fornemme opgave at være med til og uddanne vores kommende generation af ryttere, en opgave han har favnet med stor tålmodighed og ro.

Mr. Moonwalk f. 2011

Oldenborger/araber/welsh cob, 160cm, vallak.

Mr. Moonwalk er min første hjemmeavlede hest, og jeg var så heldig at jeg fik lov og overvære hele hans fødsel. Mr. Moonwalk fungerer i dag som min egen ridehest, han er også flyttet med ud på Horse in Harmony rideskolen, hvor vi får lidt flere udfordringer, end vi kunne derhjemme. Udover ridningen, er Moonwalk også trænet i en del jordarbejde, hvor vi særligt arbejder med uddannelsen fra jorden. Han nyder at komme i skoven og bliver også trænet i agility og alment jordarbejde samt en smule løsarbejde. Mr. Moonwalk er en rigtig gadedreng, fuld af energi og spilopper.

Information

Rytter Harmoni

Søbyvej 8

8570 Trustrup


Tlf.: 81 74 49 58

E-mail: kontakt@rytterharmoni.dk

CVR: 38398970

Kontakt os her

Du er velkommen til at skrive til os herunder, hvis du har spørgsmål eller andre henvendelser.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt